Jeg har sidste arbejdsdag i morgen.
Alt i denne uge er egentlig gået op i en højere enhed, og jeg har ikke engang måtte ty til tårer eller hysteriske anfald. (selvom jeg var en anelse bange for, at lægen ville fjerne min blindtarm da hun bad mig lægge mig på briksen, så hun kunne trykke mig på maven.. hvilket ville have været den ultimative nemesis for min pjække-synd).
Så nu kan jeg starte på en frisk (deraf det nye "logo" på bloggen, som endnu en gang viser mine fantastiske evner i Paint). Jeg er så voldsomt lettet, at man ej troede det var muligt. Jeg har hele maj været ved at drukne, aldrig stå op, forvandle mig selv til et monster af natten. Men nu er jeg levende igen. 5 mærkelige måneder af 2010 er gået, og nu starter jeg forfra med en ny og forbedret Ida. Nu ser jeg mig selv i øjnene (deraf billedet af mig selv), nu kan og vil og tør jeg. Jeg har 1 måned til at gå i gang med kreative projekter, til at se tonsvis af film, til at tonse gennem alle de bydele jeg endnu ikke har været i, til at gå på museer og gallerier, til koncerter og berliner-arrangementer. Jeg vil presse Berlin for alt hvad den kan, presse mig selv for kreativ juice.
Og ja, det vigtigste forsæt: NO MEN.
Så hvis du har nogle forslag til et krea-projekt jeg skal kaste mig over, en opgave du gerne vil have jeg udfører, et eller andet, så sig endelig til. Jeg er åben overfor alt.
Den største udfordring denne måned, bliver at jeg d.1.7 skal optræde til en musikfestival med min roomie og Amerikaner-ven. Hvordan får man hurtigst muligt et musikalsk talent? og behøver man overhovedet et musikalsk talent i denne teknologiske tidsalder? Jeg er meget spændt på projektet, og ser mig selv stå på scenen med en tamburin og give den gas som en anden Ian Curtis.
0 kommentarer:
Send en kommentar